Hvis spil kan lære folk at slå massevis af folk ihjel, kan du vel også bruges til at banke mere brugbare ting ind i knolden på vores unge poder. Selvom vi joker, så er der ingen tvivl om, at SimCity igennem seriens gloværdige levetid har lært spillerne mangt og meget om at drive en succesfuld by. Det understøtter Electronic Arts nu i samarbejde med Glasslab. De er nemlig i fuld sving med at udvikle SimCityEDU, en udgave af det kommende SimCity rettet imod skoler og klasseværelser verden over. EA håber på, at SimCity kan blive et læringsværktøj for elever indenfor fag som videnskab, teknologi, matematik og ingeniørkunst. Det lyder bestemt spændende, og vi kunne godt tænke os at se, om det rent faktisk er noget, de danske skoler kunne finde på at tage til sig.

“Igennem flere årtier er SimCity blevet brugt i undervisningsmiljøet på grund af sine egenskaber som et spil, der også byder på en effektiv læringsoplevelse, hvor man kan opbygge sine problemløsningsfærdigheder ved hjælp af de innovative og by-baserede spiloplevelser,” sagde Lucy Bradshaw, senior-VP hos og leder af EA’s Maxis Label. “Vi vil gerne styrke SimCity’s indflydelse på undervisningen. Gennem vores samarbejde med GlassLab vil SimCity komme til at fungere som selve fundamentet for et helt program af nytænkende undervisning på en måde, der kan inspirere ungdommen til både at interessere sig for videnskab, teknologi, matematik og ingeniørkunst og til at forberede sig på rollen som morgendagens problemløsere.”