Electronic Arts (EA) har nu modificeret de priser de tager for at “unlocke” karakterer i Battlefront 2 efter stor ballade på Reddit. Grindfesten er dog bestemt ikke forbi.

Det er heller ikke undgået Daily Rush’ernes opmærksomhed, at Electronic Arts efter et indlæg på Reddit nu er indehaver af en downvoting-rekord, som næppe bliver overgået sådan lige med det samme.

Deres Star Wars Battlefront 2 er ude for EA Origin / Access medlemmer nu og den amerikanske producents håndtering af spillets “progression-system” er i den grand kommet under beskydning. Efter lige godt 48 timer med konstante og ret så voldsomme klager fra spillere, som måtte bruge helt uhyggelige ressourcer for at få fingrene i spillets mere interessante figurer, har EA nu endelig lyttet bare lidt til spillerne.

DICE Producer John Wasilczyk fortæller i et nyt blogindlæg, at de har sat priserne ned med op til 75 % på de credits det kræver at låse op for flere af spillets persongalleri.

So, we’re reducing the amount of credits needed to unlock the top heroes by 75%. Luke Skywalker and Darth Vader will now be available for 15,000 credits; Emperor Palpatine, Chewbacca, and Leia Organa for 10,000 credits; and Iden at 5,000 credits. Based on what we’ve seen in the trial, this amount will make earning these heroes an achievement, but one that will be accessible for all players.

De har samtidig ændret belønningen for at gennemføre missioner med stort set samme procentsats, hvilket endnu en gang viser at de overhovedet ikke har forstået alvoren i gamer-vreden. Polygons Ben Kuchera bidrager med an ganske god artikel, hvor han beskriver hvordan EA er ved at ødelægge den minimale tillid som de efterhånden har blandt mange gamere.

Spilproducenterne søger i stigende grad af tjene penge på deres store spil efter spillet er købt med et engangsbeløb. Loot boxes og andet godt fra havet, er bliver ofte implementeret på en måde, som bestemt ikke er hensigtsmæssig eller gavnlig for producenten på sigt.

Både Ubisoft og Take-Two Interactive var i den forgangne uge ude med tal som viste, at halvdelen af deres indtjening kommer fra diverse former for mikro-betalinger. Det er ikke noget vi slipper for foreløbigt. Tværtimod desværre.

Det er dog ikke alle, som er hoppet på uden omtanke. Gearbox Softwares Randy Pitchford beskrev tendensen ganske rammende for et dage siden.

De første anmeldelser af Battlefront 2 er nu også dukket op. Her er tale om ganske beherskede karakterer, uden de helt store armbevægelser fra anmelderne. Vores anmeldelse kan du med al sandsynlighed læste i næste uge.

1 kommentar

  1. Personligt synes jeg faktisk, at det mindste problem med det spil er det mega grind der skal til for at unlocke visse karakterer. Multiplayer har stadigvæk masser af pay-to-win, hvor du kan købe dig til tonsvis af kort, som ellers kan være svære at låse op for via regulær gaming. Det er 100% spilødelæggende for et MP spil.