Skulle du endnu ikke have forsøgt dig med Electronic Arts’ (EA) og Ghost Games’ Need for Speed: Rivals, vil du den 23. oktober kunne springe på Need for Speed: Rivals Complete Edition. EA tilbyder derved en lille pakkeløsning, som udover spillet (naturligvis) byder på samtlige seks DLC-udvidelser (Simply Jaguar Complete Pack, Ferrari Edition Special Compete Pack, Concept Lamborghini Complete Pack, Koenigsegg Agera One, Complete Movie Pack, Loaded Garage Pack). Need for Speed: Rivals Complete Edition udsendes den 23. oktober til PlayStation 4, PlayStation 3, Xbox One, Xbox 360 og PC (via Origin).
KØBENHAVN – den 21. september, 2014 – Ghost Games™, et spilstudie under Electronic Arts Inc., annoncerede i dag, at det anmelderroste Need for Speed™ Rivals Complete Edition vil kunne købes i butikkerne i Europa fra den 23. oktober. Spillerne vil her få mulighed for at løfte rivaliseringen mellem gadekørere og politi til nye højder bag rattet i endnu flere forskellige biler. Spil som enten politi eller gadekørere, der hver især har deres eget udvalg af krævende udfordringer, belønninger og konsekvenser. Sæt alt på spil under den ultimative og intense rivalisering.

























