Vi har, udover en lille håndfuld nyheder, stort set forbigået Electronic Arts’ (EA) NHL 15. Spillet er nu landet, men du har ikke tabt synderligt meget på den konto. NHL-seriens debut på de nyere konsoller har indtil videre været lidt af en pinlig affære, som ikke bare hører til i detalje-kategorien. PS4 og Xbox One-versionen af spillet mangler gameplay-elementer fra selv sidste års spil. Anmelderne har også givet spillet grovfilen, men nu forsøger Electronic Arts at rette lidt op på skaderne ved at introducere nye gameplay-funktioner via patches. I den første Content Update, tilføjer EA Playoff Mode og har givet spillets interface et par yderst tiltrængte opdateringer. Man skulle tro at EA Sports havde lært noget om kvalitetskontrol efter aflysningen af deres NBA-spil tilbage i 2012.

5 KOMMENTARER