Har du besøgt vores forum, har du formodentlig allerede set den nye gameplay-demonstration af Anthem, som BioWare og EA har sluppet løs. Denne gang får vi en boss-fight at se.

Der er ingen tvivl om at Anthem tegner til at blive en ganske lækker grafisk oplevelse. Vi fik set lidt gameplay under E3, men nu har BioWare givet os lidt mere og også med udvikler-kommentarer. Vi blev i sidste måned snydt for en boss-fight, som vi denne gang får set i hvert fald starten af.

At dømme efter kommentarerne i vores forum, synes mange dog betænkelige ved spillet. Ligheden med Destiny er slående og Electronic Arts’ håndtering af spillets lancering vil formodentlig være ganske afgørende for Anthems videre succes.

Man kan håbe på at Anthem byder på rigeligt indhold og ikke kommer til at lide under EA’s besættelse af “games-as-service” og uigennemtænkte monetariserings-ideer. Anthem har aldrig grundingredienserne for at kunne blive et rigtig godt spil.

Du kan evt. se Arekkz Gamings gennemgang af samme gameplay herunder. Den byder på first-hand kommentarer, da det var samme demo de fik lov at spille igennem.