Electronic Arts gik til den, da de skulle reklamere for deres gigant-FPS Battlefield 3. De smed nemlig hele $2.75 millioner efter Facebook-reklamer. Men det var åbenbart en god investering (tak til GamesIndustry). Facebook har nemlig for første gang offentliggjort nogle af deres reklame-tal, og de viser enormt gode takter. Ifølge Facebook COO Sheryl K. Sandberg har Electronic Arts tilskrevet omkring $12.1 millioner i indtægter som følge af deres Facebook-kampagne. Det giver en indtægt på 440% i forhold til, hvad Electronic Arts kastede efter Facebook-kampagnen. Ganske effektiv marketing, må man sige! Spørgsmålet er så bare, om nogle af vores Facebook-brugende læsere har set Battlefield 3-reklamen på Facebook?

3 KOMMENTARER