Hvis EA Access er dit primære argument for at have Electronic Arts’ Origin-klient installeret på din computer, så kan du snart give knappen til en afinstallering lidt kærlighed. Abonnementsservicen EA Access er nemlig på vej til konkurrent-klienten Steam, hvorfra du altså vil kunne launche de samme spil, som tilbydes via Origin-platformen.

EA Access har fået sin egen side på Steam, hvor der indtil videre blot står at servicen er på vej.

Det er nu heller ikke helt ligegyldige titler der er tilgængelige via den løsning. Med stortitler som Star Wars Battlefront II, The Sims 4, Battlefield 1, Titanfall 2 og A Way Out, kan det sagtens tænkes, at nogle vil finde den kommende løsning appellerende.

Det vides endnu ikke hvornår EA Access bliver tilgængeligt på Steam, men lad os håbe det bliver indenfor en overskuelig fremtid.

1 kommentar

  1. Spøjst de kalder det “EA Access” når det på PC hedder “Origin Access Basic or Premier”.

    EA Access er noget Playstation hejs.