Vil du have mere fra Life is Strange-universet, så kan du godt se frem til Captain Spirit, som bliver udgivet ganske gratis den 26. juni på Xbox One, PlayStation 4 og via Steam.

Spillet bærer tydeligt præg af, at finde sted i samme univers som Dontnod Entertainments kulthit Life is Strange. Denne gang tager vi styringen over den unge dreng Chris, hvis livlige fantasi gør, at han elsker at lege superhelt.

Captain Spirit vil fungere som en gratis optakt til Life is Strange 2, hvor både figurer og potentielle forhistorier bliver afsløret, såfremt man altså kan låse op for alle spillets mysterier.

1 kommentar