$40 millioner er et anseeligt beløb. Så meget tjener byen Los Angeles efter sigende på et E3-event. Derfor er borgmester Antonio Villaraigosa naturligvis glad for, at Entertainment Software Association (ESA) nu har lavet en aftale om, at de afholder E3 i L.A. Convetion Center i 2013, 2014 og 2015. Der er dog en del bekymringer, da L.A. Convention Center står overfor en omfattende renovation. ESA har dog fortalt Gamasutra, at ombygningen ikke vil komme til at påvirke E3. En af de store haller skal rages ned, men det sker først efter E3 2013, og en ny og muligvis større hal skulle stå klar til E3 2014. Går det hele som smurt, så kunne E3 få mere plads at boltre sig på. Det afhænger dog af, om håndværkerne kan få smækket den nye hal op i tide. Når vi nu snakker om E3, så kunne det være sjovt at vide, hvordan I oplever spillenes største messe. Deltag derfor i dagens nye E3-afstemning!