Rygterne har svirret lidt de sidste par døgn, men det er nu officielt meldt ud, at gamings største branchefest, E3, i år må aflyses. Årsagen er naturligvis den højaktuelle COVID-19 virus, der i folkemunde også er kendt som “coronavirus”.

After careful consultation with our member companies regarding the health and safety of everyone in our industry – our fans, our employees, our exhibitors and our longtime E3 partners – we have made the difficult decision to cancel E3 2020, scheduled for June 9-11 in Los Angeles.

Following increased and overwhelming concerns about the COVID-19 virus, we felt this was the best way to proceed during such an unprecedented global situation. We are very disappointed that we are unable to hold this event for our fans and supporters. But we know it’s the right decision based on the information we have today.

Det er selvfølgelig brandærgerligt, at klodens største gamingevent på springe året over, men med tanke på hvor mange øvrige events der aflyses globalt i disse dage, kommer det ikke som den store overraskelse.

Et plaster på såret

I udmeldingen fra Entertainment Software Association fortælles det også, at selvom samtlige standholdere vil få refunderet deres penge, så arbejdes der på at etablere online-præsentationer, i håb om at vi ikke behøver gå helt glip af nye spilannonceringer.

Både Xbox og Ubisoft har allerede givet udtryk for, at de arbejder på højtryk for at finde en måde, hvorpå de kan præsentere deres kommende titler. Det bliver næppe i form af de helt store live-konferencer, som for de fleste fungerer som absolutte højdepunkter under E3. Vi kan nok snarere forvente forproducerede videopræsentationer, i stil med Nintendo Direct eller PlayStations State of Play-sekvenser.

Jeg har selv for vane at holde mig vågen til streaming af disse konferencer, da de oftest finder sted efter mørkets frembrud, i hvert fald på dansk jord. Min opstemthed er dog dalet en smule, nu hvor noget af magien er gået af.

Vi krydser fingre for at E3 vender stærkt tilbage i 2021.

6 KOMMENTARER

  1. Syndt, men diverse firmaer kan jo stadig komme med deres trailers med mere. Det er nok alligevel en meget lille andel folk herinde der fysisk deltager i E3.

  2. #1 jeg har i mange år set streaming af det på Twitch så det bliver da en mangel, er spændt på hvordan online præsentationerne kommer til at foregå… I stil med Nintendo direct er fint med mig

  3. Man kan jo frygte, at vi har set det sidste til E3, som vi kender det. Med Sony (og andre?) ude, så var der allerede pres på. Jeg elsker E3, så jeg håber på et stærkt comeback næste år. Men jeg frygter, at det er slut med E3, som vi kender det.