Det må siges at have været en lidt ærgerlig start på 2020, når snakken falder på forsinkelser. Først måtte Final Fantasy VII remake udskydes til april, og kort tid efter måtte Cyberpunk 2077 meldes under videreudvikling helt til september.

Seneste stortitel som melder sig ind på den statistik, er Dying Light 2 fra polske Techland. Selvom spillet havde et udgivelsesvindue omkring det kommende forår, har udvikleren nu meldt ud, at spillet på ingen måde er klar til at imødekomme det mål. Faktisk nævnes der ikke skyggen af hvornår vi kan forvente at have spillet i hænderne. Opdateringen omkring Dying Light 2’s tilstand kom fra spillets egen Twitter-profil:

Normalt er det ret ubetryggende, når der ikke nævnes en ny udgivelsesdato i denne slags udmeldinger. Techland forsikrer dog at spillet er på vej, og at vi kan forvente yderligere information i løbet af de kommende måneder.

Dying Light 2 blev første gang vist frem under E3 i 2018, og vi har ikke hørt meget om det siden da. Dagens udmelding kan dog godt tyde på at være en af årsagerne.

4 KOMMENTARER

  1. Tja.. det samme skete jo med Dead Island 2.. og det spil fik vi desværre aldrig at se. Så lad os da håbe, at dette ikke er endnu en kedelig gentagelse.

  2. Jeg tror det er next gen konsollerne der er med til disse forsinkelser.
    Og ja det kan gå begge veje. Måske er det fordi de er langt stærkere end udviklerne regnede med eller måske i den anden retning. Hvor fedt er det at udvikle et spil som kører nogenlunde på den nyeste konsol

    Men lad os håbe at det er fordi de er F****** Awsome