Electronic Arts (EA) kan i dag fortælle, at deres og BioWares Dragon Age: Origins er blevet solgt i 3,2 mio. eksemplarer og derved er gået tredobbelt platin. Man kan vist roligt sige, at BioWare er inde i en rigtig god stime. Dragon Age: Origins er det sjette spil i træk, som er langet over disken i mere end én mio. gange. Allerede den 16. marts er der mere på vej, da Awakening-udvidelsen vil ankomme og tilføje spillet nyt blod.

Edmonton, Alberta (den 9. februar, 2010) – De markedsførende spiludviklere fra BioWare™, en division under Electronic Arts Inc., annoncerede i dag, at Dragon Age™: Origins er blevet solgt i mere end 3,2 millioner* enheder på verdensplan. “Årets rollespil”, som Dragon Age: Origins er blevet udråbt til af Game Informer, G4 og PC Gamer, er blevet hædret af Seth Schiesel fra The New York Times som “…måske det bedste computerspil til dato.” Dragon Age: Origins har vundet mere end 30 priser som “Bedste i 2009” og har fået en gennemsnitsvurdering på 91**. Den fantastiske succes blandt både anmeldere og købere gør Dragon Age: Origins til det sjette spilhit i træk fra BioWare sammen med Baldur’s Gate™, Neverwinter Nights™, Star Wars®: Knights of the Old Republic™, Jade Empire™ og Mass Effect™.

1 kommentar