Er du til FPS-genren og har du en Nintendo Switch, er der godt nyt. Nintendo og Bethesda kunne i går fortælle, at DOOM er på vej til Switch ved juletid og at det kommende Wolfenstein II også rammer Nintendos konsol i det nye år.

Nyheden kom via Nintendo Direct-udsendelsen i går (vedhæftet herunder), som også bød på andre interessante nyheder. Vi mangler stadig Virtual Console på Switch, men Nintendo kunne afsløre af flere af de gamle klassikere er på vej til Switch. Første titel bliver det oprindelige Mario Bros. efterfulgt af Vs. Super Mario Bros., Vs. Balloon Fight, Vs. Ice Climber, Vs. Pinball, Vs. Clu Clu Land og sidst Punch-Out!!

Nintendo bidrog med udgivelsesdatoer for flere af de mest ventede titler. Switch-versionen af Skyrim er klar den 17. november. Resident Evil Revelations (2) ankommer den 28. november. Xenoblade Chronicles 2 rammer os den 1. december. Lost Sphear ankommer den 28. januar og Kirby Star Allies skulle være på banen i løbet af det kommende forår.

Dertil blev Dragon Quest Builders, Project Octopath Traveler og Wolfenstein II alle benævnt som 2018-titler uden nærmere udgivelsesdatoer.

7 KOMMENTARER

  1. Det var noget af en overraskelse at Doom og Wolfenstein 2 kommer, men det er mega fedt. Jeg har selv gennemført Doom på PC da det udkom (über fedt spil), så det bliver ikke umiddelbart et køb fra min side. Wolfenstein 2 skal jeg nok have engang, har gennemført de to første i den nye serie. Så må vi se om det bliver på PC eller Switch, når tiden kommer. :-).

    Men det er fedt at se noget third party support på Switch’en. Jeg håber det bliver ved. Man kan håbe at de ender med at få lige så meget third party support som i de gode gamle N64 dage.

  2. Jeg har ikke spillet Doom, men jeg vil kraftigt overveje at købe det til Switch.:)

    Octopath Traveller er blevet must-buy for mig, efter jeg har prøvet demoen. Fantastisk!