Vi havde ellers håbet på en jul med altoverskyggende blodsudgydelser i DOOM Eternal, men desværre må vi vente med voldsorgiet til foråret. Vi er nemlig netop blevet informeret om, at DOOM Eternal ikke længere vil blive udgivet den 22. november, men altså i stedet dukker frem fra helvede den 20. marts 2020.

Årsagen er den sædvanlige, når spil får annonceret disse forsinkelser: spillet mangler stadig polering, og det skal være det absolut bedst mulige produkt, som rammer butikshylderne ved udgivelsen.

“To make sure we’re delivering the best experience — for DOOM Eternal to live up to our standards of speed and polish — we’ve made the decision to extend our launch date by a few months to March 20, 2020.  We know many fans will be disappointed by this delay, but we are confident that DOOM Eternal will deliver a gaming experience that is worth the wait.

Med denne annoncering, har vi dog også fået lidt yderligere information omkring udgivelsen:

  • Invasion Mode, som lader dig tilslutte dig en andens spil og spille som dæmon, vil blive frigivet som en gratis opdatering kort tid efter udgivelsen
  • Nintendo Switch-versionen vil blive udgivet på et senere tidspunkt, og dette får vi mere information om senere
  • DOOM 64 bliver tilgængeligt på Xbox One, PlayStation 4, PC og Nintendo Switch. DOOM 64 bliver desuden givet væk ganske gratis, til dem der forudbestiller DOOM Eternal op til udgivelsen den 20. marts

Vi føler ellers vi har ventet lang nok tid, men vanen tro må man dog også erkende, at hvis et spil ikke er godt nok til en udvikler, så er det heller ikke godt nok til spillerne. Vi har allerede smidt en gang kvajeblæk på den gamle dato, og ser nu frem mod en forhåbentlig fantastisk forårsudgivelse af DOOM Eternal.

5 KOMMENTARER

  1. Må gå ud fra at Bethesda lært af Fallout 76 fadæsen. Og at det rent faktisk kan ses på bundlinen, når man vælger at udgive et halvfærdigt produkt.

  2. Nyheder omkring forsinkede og udskutte release dato’er er blevet til positiv nyheder inden for gaming, frem for negative. Det blevet et tegn på man ikke tør risikere dårlig omtale. Glæder mig vildt meget til Doom så håber det for det bedre.

  3. NOOOOOOOOOOO
    men så igen
    the last of us part ii – Februar
    DOOM – Marts
    cyberpunk 2077 – April… så det går nok…
    desværre eneste spil jeg glæder mig til…