Det vil synd at sige, at Don Mattrick har haft det store held med at tjene penge for Zynga. Han forlod chefposten for Xbox hos Microsoft den 1. juli 2013 og skulle have været det helt friske pust hos Zynga, da deres stifter Mark Pincus ville have lidt andre kompetencer i chefstolen. Mattrick har da også øget Zyngas tilstedeværelse på mobilmarkedet, men omsætningen har bestemt ikke været imponerede. Så sent som i februar måned, var den kendte BTIG-analytiker Richard Greenfield ude med en ret så direkte kritik af Mattrick og krævede hans afgang efter et kvartalsregnskab med blodrøde tal. Det er så sket i dag, da Mattrick er blevet fristillet med øjebliklig virkning. Det bliver Pincus selv som tager over endnu en gang. Du kan på Zyngas website læse nattens pressemeddelelse, som i ganske diplomatiske vendinger roser Mattricks for hans bidrag. Markedet har reageret ganske prompte og Zynga-aktien havde her kl. 16 tabt ikke mindre end 10 % af sin værdi i forhold til i går.


























Spørgsmål er om både Zynga og Don Mattrick har nogen fremtid mere.
#1 forhåbentligt ikke.
Har aldrig forstået hvorfor Zynga hyrede Don M i første færd, han havde jo fucket X-Box med meget mærkelige ubrugelige features, så hvorfor hyre man sådan en virkelighedsfjern gut?
Hmm, hvorfor reagerer markedet negativt hvis det er en positiv nyhed at han er væk?
#4 Det kan vel altid ses som en negativ ting, at en virksomhed føler sig nødsaget til at afskedige direktøren. Og så giver sådan en fyring også en del uvished. Det spiller sikkert også ind.
Markedet reagerer negativt fordi tolkningen er at Zynga har større problemer end dårlig ledelse, hvilket er forståeligt, Mattrick gjorde vel i og for sig alt det fornuftige i at omstille forretningen fra Facebook spil til den mobile platform.
Zynga’s helt store problem er at de mangler det nye hit, KING har sat sig hårdt på markedet men også andre aktører gør sig til, så udfordringerne er til at få øje på.
#6 Ja King har virkelig fart på. Har været på deres kontorer i både Stockholm og Barcelona (smutter til Barcelona igen her d. 27) og der er virkelig fart på udviklingen. De kører med en ret anderledes struktur end de fleste spiludviklere og det tror jeg er én af årsagerne til at det går dem så godt.