Skulle du allerede have skrevet Godfather II på listen over april måneds spilkøb, vil Electronic Arts (EA) på udgivelsesdagen (den 7. april) stille lidt ekstra guf stil rådighed i form af en patch, som tilføjer endnu en multiplayer-mode til spillets fire varianter. Don Control giver dig mulighed for at lege “capo di tutti capo” med lidt ekstra glæde. Vi har vedhæftet EA’s egen danske beskrivelse herunder.
Redwood City, Californien – den 19. marts, 2009 – Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at en ny multiplayer-spilvariant kaldet Don Control er på vej til The Godfather® II-spillet. Denne nye spilvariant vil blive tilgængelig som gratis download-patch*, når spillet lanceres den 7. april. Don Control overfører den strategiske “tænk som en don”-opbygning til online-verdenen og giver spillerne chancen for at opbygge en familie, styre sine håndlangere i kamp og følge begivenhedernes udvikling fra fugleperspektiv.
Don Control bygger et ekstra lag på spiloplevelserne som supplement til de fire multiplayer-spiltyper og de seks baner, der følger med spillet ved udgivelsen, samtidig med at spillerne udfordres til at konkurrere om den ultimative ære som don’ernes don. Spillerne vil kunne udfordre hinanden til multiplayer-slag for op til 16 spillere med deres in-game-kontanter fra single-player-spillet. Som online-don kan spillerne rekruttere hinanden til deres egen familie ved at tilbyde en procentdel af overskuddet. Men hvis en spiller taber som don vil de in-game-penge, de satsede, blive fratrukket deres single-player-kampagne, og deres kriminelle imperium vil blive lagt i ruiner.
The Godfather II-spillet fra Electronic Arts og Paramount Digital Entertainment udkommer til Xbox 360®, PLAYSTATION®3 og PC. Spillet har fået aldersrangeringen 18+ af PEGI. Spillere, som forudbestiller The Godfather II hos udvalgte forhandlere over hele verden, modtager et eksklusivt ‘familiemedlem’ ved navn Tommy Cipolla, som de kan gøre til en del af deres organisation.

























