I morgen, den 12. november, får RPG-elskende gamere mulighed for at hive et nyt spil hjem i stalden. Det tysk-udviklede spil, Venetica, lander nemlig på både Xbox 360 og PC, en PS3-version er på vej. Spillet giver dig mulighed for at trække i arbejdstøjet på dødens datter for at bekæmpe onde kræfter. Venetica foregår i Venedig i det 16. århundrede, og Scarlett, det kaldte døden åbenbart sit afkom dengang, skal jorde en fæl necromancer, der er igang med at lægge verden i ruiner. Spillet har været ude i Tyskland i over et år, men det er først nu, at det officielt slippes løs i resten af Europa af den britiske udgiver, Mastertronic, der selv har følgende at sige om spillet:

“Venetica is a European breath of fresh air in a genre dominated by the Americans and Japanese,” says James Cato, Group Sales Director, Mastertonic . “We’re thrilled to have added this to our roster, and look forward to introducing UK gamers to one of the most original and beautiful role-playing games created.”

Spillet er udviklet af Deck 13, som jeg personligt aldrig har hørt om før. Det kommer til at koste 39,99 euro, eller godt 300 gode danske kroner. En sikker dato for den kommende PS3-lancering, var ikke inkluderet i den pressemedelelse, Daily Rush modtog. Men britiske Play mener at have spillet på de virtuelle hylder den 10. december, altså om en måneds tid.