Den farverige spiludvikler – American McGee – som senest gav os hans helt egen fortolkning af Alice In Wonderland (Alice), har de seneste 18 måneder arbejdet på en ny fortolkning og en computerspils-version af den klassiske The Wizard of Oz-historie. Det synes at have fanget Hollywood i mere end én forstand, da Jerry Bruckheimer Films og Walt Disney Pictures nu har sikret sig filmrettighederne. Der er tale om en trilogi (er forfærdeligt moderne i disse tider – hvorfor ikke score tre gange kassen). De to brødre, Kevin og Dan Hageman, er blevet tilknyttet som manuskriptforfattere til projektet. Historien melder intet om, hvornår vi kan vente os den første Oz-film.

























