Har du læst vores anmeldelse af Dishonored 2, vil du også vide at PC-versionen lider af en række tekniske problemer. Faktisk har det været så udtalt, at vores karakter til Dishonored 2 i den grad er blevet påvirket af det.
Bethesda & Arkane Studios var dog i går aftes klar med en beta-patch (Beta Update 1.2) til PC-versionen, som forsøger at afhjælpe de mange problemer. Især framerate stuttering har indtil videre været et kæmpe problem med PC-versionen af Dishonored 2.
Bethesda og Arkane anbefaler også at NVIDIA grafikkort-ejerne henter seneste 375.95 driver, da der også er inkluderet en række performance-forbedringer fra NVIDIA.
Vi forventer at teste Dishonored 2 igen i løbet af i morgen og vil opdatere vores anmeldelse om nødvendigt. Du kan på Bethesdas website læse mere om indholdet af nattens Beta Update 1.2 til PC.




























