Det kan godt være at Diablo-fans ikke helt fik det fjerde spil annonceret som mange havde håbet, men det skortede bestemt ikke med Diablo-nyheder på BlizzCon.

Diablo 1 venter tilbage i Diablo 3

Diablo-serien fylder 20 år i december måned, og Blizzard har noget helt særligt planlagt, som især vil gøre nostalgikerne glade. Diablo 1 vender tilbage som en årlig begivenhed genskabt i Diablo 3. Allerede i denne uge vil Blizzard være klar med 2.4.3 patchen på PTR-serverne, som indeholder The Darkening of Tristram. Her er tale om en genskabelse af det oprindelige Diablo inkl. muligheden for pixeleret grafik, 8-vejs styring samt et retro UI, som de fleste vil kunne huske.

the-butcher-diablo
Hvem husker ikke The Butcher?

The Darkening of Tristram vil være en årlig begivenhed (tidsbegrænset) og skulle første gang gå live i januar måned 2017. De 16 originale levels samt fire bosser vil alle være tilgængelige. Blizzard har endda gjort det således, at de giver os 25 % animationer pr. sekund, så følelsen af et retro-spil fra 90’erne for alvor bevares.

Rise of the Necromancer Pack ankommer næste år

Vi havde allerede gættet, at Blizzard ville introducere Necromancer-klassen i Diablo 3. Blizzard kunne dog lørdag nat helt formelt annoncere Rise of the Necromancer Pack, som vil være klar i “begyndelsen” af det nye år. Det vides ikke hvad Rise of the Necromancer pakken kommer til at koste.

Seasons kommer nu også til konsolversionerne af Diablo 3

Diablo 3 er et glimrende spil på konsollerne, men mangler stadig en række af de features, som PC og Mac-versionen byder på. Blizzard kunne dog fortælle at Seasons-featuren, som er årsagen til mange stadig spiller Diablo 3, vil tage springet til konsollerne inden længe.

Seasons kommer til PS4 og Xbox One.
Seasons kommer til PS4 og Xbox One.

Skift kluns og evner hurtigt med Armory

Diablo 3 vil også få en Armory funktion, som ikke bare er udskiftning af kluns. Du vil kunne gemme op til fem forskellige builds, inkl. skills, passives og naturligvis items, så du hurtigt kan skifte alt efter hvad du foretager dig i spillet. Armory er også en del af de opdateringer som vil være klar i 2017.

Diablo 3 equipment manager.
Diablo 3 equipment manager.

Sidst men ikke mindst kunne Blizzard fortælle, at de vil tilføje to nye zoner (Shrouded Moors ogTemple of the First Born) til Diablo 3 og det allerede vil ske i næste ugen.

10 KOMMENTARER

  1. #1 i en Q&A var der en der efterspurgte de gamle spil..

    og de sagde, at de havde fået et par folk til at få WC1 til at køre i et vindue på en moderne PC.. men ifht “dagens standard” så var spillet møg dårligt, så det var ikke arbejdet værd, at knokle videre med

    Diablo 2 kunne dog godt være en undtagelse, tror jeg. så er det så spørgsmålet om de selv mener det.. nu da de bare tager diablo 2 classes og smider i 3’eren.. :p

  2. #2 hvad har WC1 som er et gammelt gammelt RST at gøre med de 2 hack ‘n’ slash spil som D1 og D2 er…

    Jeg kan virkelig ikke se hvorfor at de ikke skulle kunne lave det, da de jo stadig bliver spillet

  3. #2: Jeps, det var Frank Pearce som helt uden omsvøb sagde at de har “glemt” hvordan de lavede det til trods for at de har source-koden. Var et par af dem som fik til det at køre i et vindue men:

    “We had some dedicated folks that were passionate about the idea, dig up the Warcraft 1 assets and code. They got it working and they got it running in a window. And I played it. Warcraft: Orcs & Humans was awesome for its time. I promise you, in today’s world, by today’s standards, it’s just not that fun any more”.