Ninja Theory har nu ladet anmelderne kigge på deres reboot af Devil May Cry og alle parter er tilsyneladende glade. Rigtig glade. Det vælter ind med flotte anmeldelser og superlativer til spillet. Ninja Theory overtog udviklingen fra Capcom, og har givet spillet en ny retning, eller en ny Dante under alle omstændigheder. Det var dog nok til at få dødstrusler på halsen. Men med lutter flotte anmeldelser, er internettets tudemarier altså gjort noget så grusomt til skamme. Game Informer giver 9/10, IGN hiver 8.5/10 op ad hatten, Giant Bomb leverer fem ud af fem stjerner og Destructoid flotter sig med et nital. Vi siger velkommen tilbage til Dante, og vi glæder os til at svinge sværdet den 15. januar på Xbox 360 samt Playstation 3 og den 25. januar på PC’en.