Her til aften (og efter fyraften) har Eidos Interactive (se også Eidos opretter Montreal-afdeling) lanceret deres Eidos Montreal website med manér. Udover det kedelige formelle bavl, byder sitet også på den første endelige bekræftelse af det kommende Deux Ex 3. De to første spil har stadig en stor fanskare og var mere end noget andet med til at sætte nu hedengangne (nu en del af Eidos) ION Storm på gamernes verdenskort. Dertil byder websitet på den første Deus Ex 3 “teaser trailer” ligesom du også kan finde et nyoprettet forum, hvis du vil skrige din uforbeholdne glæde ud dér også. Vakse Daily Rush læsere har også allerede fået færten af nyheden. VI skrev allerede første gang om Deus Ex 3 tilbage i marts måned.

5 KOMMENTARER

  1. rigtig rigtig fedt.. men der er simpelthen SÅÅÅÅ lang tid til! Men hvis det bliver bare halvt så godt som deux ex 1,. så er jeg glad!

  2. Bare det at man kan ænse temaet på lydsiden i traileren er nok til at gøre mig glad. Det bliver sikkert fedt – De bruger jo nok også en god motor denne gang.