Detonate 5.16 drivere til Windows 2000 frigivet. MP3 interviews med NVidias director of product marketing omkring GeForce 2 GTS. Opdateret version af GeForce FAQ.
Detonate 5.16 drivere til Windows 2000

Reactor Critical har atter engang fået fat i den nyeste interne NVidia version (denne gang 5.16) af Detonate driverne, der kan bruges til samtlige TNT, TNT2, GeForce og resten af NVidias serie af kort.


Detonate driverne skal installeres på eget ansvar, og du skal ikke forvente nogen support fra NVidia, hvis du får problemer. På den anden side, er der især for TNT2 og GeForce ejere betydelige hastighedsforøgelser at hente ved at skifte fra de officielle 3.78 drivere.


MP3 Interview med NVidias Tony Tamasi

PlanetGeforce har haft Tony Tamasi, der er director of product marketing hos NVidia, til at fortælle om firmaets kommende GeForce2 GTS arkitektur, features og performace. De har fanget det hele i tre forskellige MP3 filer, der hver ligger omkring de 3MB, og til sammen varer i alt lige over 20 minutter. Tamasi fortæller blandt andet om NVidias nye stil over for udviklerne:

Basically there’s been a fundamental philosophy shift at NVIDIA. Prior to GeForce 256, what we really did was we kinda kept everything secret and then we’d launch a product and say “Surprise developers, here’s the new product, now go take advantage of it”. Well of course there’s always some time between when you get the product to when you can actually ship a game. We’ve done something differently now. We’ve started talking about our next generation products and technologies with developers long before they ever ship, long before they ever came out. ‘Cuz we’re trying to school the game guys up to have content ready sooner…

Det ville ikke være dårligt, hvis den nye stil resulterede i, at næste gang NVidia spytter en teknologi som T&L på markedet, så er der faktisk produkter, som kan tage brug af det med det samme.


Opdateret GeForce FAQ

Når det kommer til de mange detaljer om GeForce chippen og de forskellige producenters grafikkort baseret på denne, kan man bestemt gøre det dårligere end at læse Tweak3Ds omfattende GeForce FAQ, der indeholder svar på spørgsmål som “Games stutter with my GeForce. How can I fix it?”, “How can I increase speed and stability for my GeForce in general?” og “What games work and don’t work with the GeForce?”.

2 KOMMENTARER