Bungie har igennem længere tid arbejdet på det mystiske spil Destiny. I forsommeren rygtedes det, at Destiny blot var det første ud af flere MMO’er, men Bungie har sidenhen slået MMO-rygtet ned. Nu er der dog kommet lidt mere kød på historien. IGN har fået fingre en bunke lækkede oplysninger om Destiny, og Bungie har bekræftet rigtigheden af dem. Historien finder sted 700 år uden i fremtiden. Menneskeheden er nærmest udryddet, og på jorden kæmper vi for at holde stand i vores sidste by. Monstre har invaderet os fra rummet. Vi får dog hjælp af en et mystisk og ganske enormt rumskib kaldet “The Traveler”. Det lyder dystert, men det bliver det sikkert ikke. For spillet er for alle aldre, og ifølge Bungie skal det “tale til vores indre 7-årge barn”. Der er fokus på de sociale aspekter i spillet, og det skal være sjovt og tilgængeligt for alle. Vi kan altså godt vinke farvel til håbet om et mere hardcore spil fra Bungie, og et free to play MMO lyder mere og mere sandsynligt lige nu. Du kan læse mere om Destiny og se de lækkede billeder hos IGN.

























