Doom 3 BFG Edition udkom den 19. oktober via Steam. Nu er det så blevet opdaget, at det originale Doom 3 er pist væk. Du kan dog stadig få fingrene i originalen ved at investere i Super id Software Pack, der dog er en bekostelig affære til £75.99. Doom 3 BFG kom ud til blandede anmeldelser, og det ser ikke rigtigt ud til, at spillet har klaret tidens tand alt for godt. Doom 3 BFG Edition indeholder både Doom 1 og 2 samt Doom 3-udvidelsen Ressurection of Evil. Der er også otte nye levels i form af The Lost Mission. Men the Lost Mission har vist sig at genbruge lidt for meget materiale fra den originale kampagne. Det kan du se i den medfølgende video under nyheden.

























