2017 har været præget af fantastiske spiludgivelser, men også et par producenter, som i den grad har forsøgt at mikro-malke deres spil. Destiny 2 har ikke fået den bedste start og Bungie synes stadig ikke at være kommet på ret kurs.

Efter at have låst indhold for de som ikke var sprunget på den seneste udvidelse og efterfølgende trukket i land, er manges tålmodighed med Bungie og udgiveren Activision efterhånden ved at være opbrugt. De seneste to måneder har budt på adskillige fodfejl fra den tidligere Halo-udvikler, som man bare for få år siden ville have troet var utænkelige.

Den var så gal igen i fredags, da man kunne købe “Three of Coins” i Destiny 2. Bungies manglende dokumentation skabte forvirring blandt mange spillere, hvilket de fik at føle på medier som bl.a Reddit.

Destiny 2s fundamentale problem er dog manglen på indhold. En meget tynd og dyr udvidelse bare tre måneder efter spillets ankomst, er ikke løsningen.

Du kan springe forbi både Polygon og Kotaku, som beskriver denne seneste lille sag mere indgående. Vil du have en fornemmelse af, hvordan flere destiny 2 spillere føler sig snydt, kan du se videoen herunder.

12 KOMMENTARER

  1. #3: Lige ved at grave tallene frem til en nyhed. Men tag feks det britiske spilsalg i sidste måned (detail / boxed). Der stod PS4 for 50 % af det samlede salg.

  2. Jeg siger ikke spillet er godt, men hvorfor at er det en dårlig ting er der free trial
    I gamle dage var der demoer på mange spil og gratis trial.

    Spillede selv Destiny 1 vildt meget specielt pvp. Har prøvet 2ern lidt og det er så meget gammelt vin på nye flasker. Ikke nogen go ting.

  3. #1 Om spillet går free trial efter 1 måned eller 14, spiller ingen rolle. Det er primært et single player spil med en historie og så Diablo’ish grinding bagefter.

  4. #5 – I et vakuum så er en free trial heller ikke skidt, men allerede i midt/slut oktober uger kom der tal der fortalte, at Destiny 2’s spillerbase var faldet med 78%.
    Det er kombinationen af spiller flugt og med den hastighed det er sket, der indikerer, at en free trial er krampetrækninger for at få nye folk på vognen.

  5. Problemet er Activision & Electronic Arts’ besættelse af at ville lave “games-as-service” og malke kontinuerligt. Det er nu nået dertil, hvor det med rette giver stort bagslag for dem. Battlefront kommer sig formodentlig ikke.

    Destiny har solgt godt, men Activisions vision er at folk skal punge ud i stil med abonnement. Problemet er bare at expansions kræver lidt mere kød på, før folk er villige til at hoste op.

  6. #8 Det er en glorified SP shooter med random people som løber rundt, de kunne ligeså godt have været bots og resultatet er det samme.

  7. Den første uge spillet var ude, var det pisse fedt!
    Det var hvad det tog at komme igennem AL content… uden tvivl årets skuffelse for mig

  8. Hov – og så dukkede det også op som en lortereklame på ens PS4 dashboard – så det lignede et spil man ejede.
    Det er så rart at få reklamer for spil mast ind på startskærmen på en konsol – Destiny har virkelig fortjent at tiltvinge sig adgang på den måde. Nu skal jeg sandelig nok købe spillet og en masse af dets DLC – sikke den reklame virker, for jeg tænker jo på den.