Måske undrer du dig over, hvorfor du ikke har mulighed for at snakke med andre folk i andre spil på Playstation 3. Måske ikke. Sony har i hvert fald taget det potentielle blad fra munden og fortalt Eurogamer, at det hele er et spørgsmål om hukommelse. Systemets RAM bliver brugt af det aktive spil, og når først et spil modtager RAM, bliver det ikke frigivet igen, som Sony fortæller. Og det er ikke noget, de kan ændre på hen af vejen. Der er naturligvis stemmechat i de enkelte PS3-spil, men for at det kunne have fungeret på tværs af spil, skulle det have været en OS-funktion og ikke en spilfunktion, som det er nu. Denne udtalelse kommer efter, at Sony’s PS Vita har fået stemmechat på tværs af spil, da den har flere RAM end PS3, hvorfor den kan håndtere den slags.


























Det siger vel lidt om PS3’ens alder at den har mindre ram end en nutidig handheld… :S
Det er mig stadig en gåde hvorfor konsoller altid har budt på så lidt ram. Selv da PS3’en udkom, må 256 meg ram have været ganske lidt når man tænker på at det er det udviklerne konstant skriger efter.
Sjovt de først melder den forklaring ud nu
Jeg troede det var fordi MS havde patent på det?
Den sidste linje af nyheden er ikke korrekt. Bare for at være en flueknepper
Det er ikke fordi der er mere ram Vita kan håndtere det, det er fordi man fra start har besluttet at den skal kunne gøre det.
PS3 kan også gøre det, hvis man besluttede at alle fremtidige spil skulle kunne gøre det. Det ville så bare betyde mindre ram til fremtidige spil på PS3 og det er nok ikke en specielt god ide
Ud over det, er det jo altid spændende at det den brede masse går op i er mængden af ram og ikke hastigheden af denne. Jeg vil ha 32gb SDram i min PS4!
Kører xmb’en ikke i rammen? Det kom jo efterfølgende
#1
Det er for at holde omkostningerne nede.
#6: Det virker bare som et dumt sted at spare, specielt i betragtning af hvor billigt RAM er.