Om tre dage kan vi alle sammen banke speederen i bund og ræse ud i det blå med Forza Horizon. Vi har netop fået den seneste trailer fra spillet, hvor en yderst spændstig Dodge Viber bliver træt af det grå og kedelige liv på kontoret og rejser en tur til Horizon-festivallen. Der får bilen den tilbedelse, den fortjener. Traileren er lidt skør, men egentlig meget sød. Om ikke andet minder den os om, at det snart er tid til at ræse. Vi har haft spillet imellem hænderne i nogle dage nu, og vi vil blot sige, at er du placeret blødt imellem simulation og arkade, så er Horizon muligvis det bedste spil for dig. Burnout Paradise kombineret med Forza Motorsport. Ikke dumt. Bestemt ikke dumt. Du finder traileren under nyheden.

2 KOMMENTARER