Rockstar har endelig leveret den længe ventede Red Dead Redemption 2 launch trailer. Det betyder selvfølgelig, at der ikke er længe til udgivelsen af et af årtiets mest ventede spil.

Det er nærmest selvpineri at se mere fra Red Dead Redemption 2 på nuværende tidspunkt. Spillet er så tæt på, at vi næsten kan begynde at hive det ned på konsollerne, hvilket faktisk er muligt allerede i morgen! For at fejre den forestående udgivelse, har Rockstar nu udgivet Red Dead Redemption 2 launch trailer, ganske som de lovede for et par dage siden.

Det er en kort affære på et enkelt minut. Der er dog fuld smæk på både action, stemning og vi bliver også vist en række ganske interessante øjeblikke, som nok kræver en “frame by frame” gennemgang for de aller mest dedikerede.

“It is us or him!”. Er det mon Arthur Morgan, som Dutch snakker om her? Og hvem sigter han mon på?

Rockstar leverer selv lidt beskrivende tekst til launch traileren, og her kan vi forstå, at banden er på flugt fra dusørjægere og de føderale agenter, som John Marston senere hen også bliver jagtet af. Van der Linde-banden er presset og derfor truer interne stridigheder også med at splitte dem ad. Hovedpersonen Arthur må derfor kæmpe med loyaliteten overfor banden og overfor sine egne idealer.

America, 1899. The end of the Wild West era has begun. After a robbery goes badly wrong in the western town of Blackwater, Arthur Morgan and the Van der Linde gang are forced to flee. With federal agents and the best bounty hunters in the nation massing on their heels, the gang must rob, steal and fight their way across the rugged heartland of America in order to survive. As deepening internal divisions threaten to tear the gang apart, Arthur must make a choice between his own ideals and loyalty to the gang who raised him.

En stor del af vores lille redaktion venter i spænding på udgivelsen fredag i næste uge – den 26. oktober, hvis du skulle være i tvivl. Vi er desværre ikke igang med at vores anmeldelse endnu, men vi krydser fingre for, at vi modtager spillet inden udgivelsen. Flere af os er i hvert fald klar til at sætte livet på standby i et stykke tid for at rejse til det vilde vest og lege cowboys.

Hvad glæder du jer mest til, når de åbne vidder ligger for dine fødder i næste uge?

36 KOMMENTARER

  1. Hmmm nu spiller jeg The Witcher 3 lige i øjeblikket og må indrømme grafikken i dette 3 år gamle spil ser bedre ud end hvad jeg ser i RDR2.
    Måske jeg sammenligner æbler og pære, PC vs. konsol?

  2. Call of Cthulhu kommer her den 30 Oktober.

    Desuden kommer der kommer alt for mange gode spil ind af døren for tiden, så RDR2 må vente.

  3. #1 Sidder selv med Witcher 3 i 4K 60FPS, og det er rigtig, rigtig flot. Jeg kan dog på ingen måde sige, at jeg er enig i din betragtning om, at The Witcher 3 er flottere end Red Dead Redemption 2. Der vil givetvis være en bedre framerate på PC’en og muligvis højere opløsning og skarpere texturer (med MODs), men RDR 2 er langt foran The Witcher 3, og det er tydeligt at se, at vi er 3 år længere fremme i udviklingen og at Rockstar kan kreere grafisk magi.

    Der er selvfølgelig en grad af smag og behag ift. grafik. Men objektivt set er der så mange vilde ting i Red Dead Redemption 2, som er et skridt videre fra The Witcher 3.

    #2 Hver sin smag. Alt andet ryger af bordet i en måneds tid, når jeg skal nørde RDR2

  4. Tror jeg afventer noget reelt gameplay, syns ikke rigtig jeg kan få pulsen op over nogen af de trailere der er kommet indtil videre. På trods af at jeg elsker westerns, og at spillet er drønflot. Hyggede mig osse ret godt i det første på trods af at det kunne føles lidt tomt ind imellem.

    Var vild med spaghetti soundtracket i det første og hvad man har hørt i trailers osv indtil videre lover osse godt for dette soundtrack. Men der er et eller andet over rdr2 der ikke skriger “køb mig! køb mig!”. Ved ikke om det er Arthur som hovedperson, jeg bare ikke syns virker spændende ud fra hvad vi har set.

  5. Jeg ser sindssygt meget frem til at spille det. Rockstar kan bare et eller andet med at få deres spil til at tage genren til nye højder. Dog er jeg enig med #6 i, at Arthur virker uinteressant. Jeg lader tvivlen komme Rockstar tilgode, men det fortællingsmæssige i trailerne får mig ikke op i det røde felt.

  6. #6 Jeg var også lidt tilbageholden efter den første trailer. Primært grundet Arthur Morgan. Jeg vil faktisk også sige, at trailerne som sådan ikke er det, der har gejlet mig mest op. Det er mere nogle lange skrevne previews og hands on artikler. De har til gengæld fået gjort mig max klar til den kommende uge!

    Noget af det som gjorde og stadigvæk gør RDR 1 fedt, er faktisk, at det er lidt tomt. Det kunne jeg forestille mig, at det vilde vest var dengang

  7. Og for at snakke om genialt soundtrack! Der er SÅ mange fede numre fra RDR 1.

    Denne her minder så meget om at ride rundt i området omkring Armadillo.

    Far Way – Jose Gonzales. Den musikalske ramme om en af de bedste spilsekvenser i mit liv. At ride til Mexico. Det er SÅ vildt, hvor meget musikken giver i de minutter, hvor du ridder sydpå i RDR 1 for første gang.

    Her med ingame video:

  8. Kæresten har jeg fået overbevist om at en PS4 pro, plus det her spil er årets bedste investering. Kan se at der sælges samlede pakker så det er jo lækkert. Kæft jeg glæder mig.

  9. #7 Enig. Jeg kan dog huske, at jeg heller ikke havde megen fidus til John Marston inden RDR 1 udkom.

    Vi får at se. Jeg nyder at spille om good guy, så hvis Arthur Morgan bare er en røv, så er det jo lidt træls. Men det virker nu til, at man kan spille ham meget, som man vil. Jeg håber bare, at det også kan påvirke historien, hvis man fx spiller som total good guy eller bad guy.

    Og jeg tror faktisk, at RDR2 kommer vil at vise os nogle ting, som rykker grænserne for, hvad open world spil rent faktisk kan. Især det med, at folk husker dig, og hvordan de gebærder dig med din ære, vanære og alt det der. DET kunne være fedt, hvis det var total gennemført.

  10. 8#

    Prøvede faktisk at få fældet ned hvad jeg mente med at spillet virkede tomt. Men syns ikke det gav mening i forhold til resten af mit indlæg.

    Syns det gav fint mening med langt imellem ting, at transport tog tid, men at det til tider føltes FOR tomt og langt imellem ting, at det kunne føles kedeligt at traske rundt.

    Det er en svær balance at ramme noget der gir mening for den verden man skaber og for gameplay. Der må godt være mange ting at se og opleve, men det må ikke ligge for tæt eller for langt fra hinanden. F.eks i Fallout 4, eller mange af ubisofts open World spil, ligger ting meget tæt. Tror det var skyrim eller Fallout 4, hvor jeg hørte noget om at der max måtte være 30

  11. Forsat fra forige indlæg:

    Tror det var skyrim eller Fallout 4, hvor jeg hørte noget om at der max måtte være 30 sekunder imellem lokationer og incounters. Er dog ikke noget jeg lige har noget at henvise til.

    Da jeg spillede farcry primal og farcry 5 døde glæden hurtigt, da du faldt over camps og patroljer nonstop. Du ku knap gå 10 skridt uden at løbe ind i næste patrolje eller Camp. Hvilket var synd når man ser på hvor flotte verdner de ellers havde fået bygget.

    Oplevede lidt samme problem i horizon: zero dawn efter jeg forlod startområdet og kunne bevæge mig ud i den størrere verden. Du snublede nærmest over incounters hele tiden. Ved godt det lyder som blasfemi, men tabte lysten til spillet efter det. Var ellers helt oppe at rin

  12. Jeg syntes at gå frit rundt i RDR 1 var skide kedeligt. Elsker at køre bil, motorcykel, lastbil, båd osv i GTA. I RDR1 føltes alle heste ens, og syntes at det var en sur pligt at ride rundt.

    Jeg håber at RDR2 er sjovere end nr 1.

  13. #9 Det er et genialt nummer. For min skyld måtte Hr. Gonzales gerne levere hele soundtracket. Jeg var til koncert med ham sidste år, perfekt musik til western-genren.

  14. Må også tilslutte mig dem, som hvor trailerne ikke har fået en helt op og ringe, generelt skal der meget til for at en trailer får mig helt op. Men hype-toget til RDR2 så sandeligt sat i omdrejninger, og stopper ikke før det er gennemspillet. Er der noget jeg elsker, er det gode single player historier, og kan ikke forestille mig andet end at denne historie bliver storslået. Men, har det også som Brunebanan, er mest vild med at spille en good guy, så det bliver spændende at se hvem Arthur Morgan er, og hvordan man kan spille ham, som man jo nok helt selv kan bestemme, og spillet former sig efter ens beslutninger. Mon ikke rockstar har styr på at levere et sand mesterværk af et spil både grafisk, men også historien!

  15. #13 og 14. Jeg kan godt følge dig i, at RDR1 til tider måske kan virke for tomt. Især sammenlignet med Open World spil her i 2018. Men for sin tid synes jeg faktisk, at der var masser af tage sig til. Jagt, indsamling af blomster, strangers-møderne og andre ting, som jeg sikkert har glemt.

    Jeg spillede faktisk RDR1 igen forleden i 4K på Xbox On X (super flot stadigvæk), og der slog det mig, at det var enormt afslappende bare at ride rundt. For som du også er inde på, er der mange af open world spillene, der moser så mange ting ind, at man ikke kan løbe 5 sekunder uden at spillet smider noget efter en. Der var AC: Origins faktisk ret forfriskende, da det havde ørken-sektioner, som faktisk var øde som ørkener nu burde være. Super fedt!

    Horizon var også proppet, men det fandt jeg faktisk ikke som et problem: Elsker bare det spil for højt, tror jeg

    #15 Jeg elskede at ride rundt. Det var fantastisk stemningsfyldt, og selvom hestene føltes ens, var der nu små forskelle i stamina, speed og sådan. Jeg er dog 100% enig i, at en hest sammenlignet med køretøjer i GTA-serien, der er der bare langt mere interaktivitet og underholdning i at køre rundt. Det er jo ret svært at lave vilde stunts med en hest

    #16 Jeg skal så meget spille det kl. 00:01 fredag!!!!

    #17 Det ville være en drømmekombi, han laver noget musik der er PERFEKT til westerns! Jeg ved dog ikke hvem de har til at lave musikken, der ikke “blot” er orkestralt.

    #18 Historien er også et af de aspekter, som jeg er mest spændt på, da jeg er 99,999% sikker på, at gameplayet bliver fænomenalt. Historien er en anden sag. For selvom Rockstar er iblandt de bedste udviklere overhovedet, er en god historie – især i open world spil – bare noget, som er afsindigt svært at lave. Også for de bedste af de bedste

  16. Så er det hentet ned og ligger klar på Ps4 pro’en 👍🏻 Så må det godt blive den 26. Jeg er ombord på hype-toget. Bliver for vildt.

  17. RDR1 er stadig den bedste singleplayer oplevelse jeg nogensinde har haft. Utroligt at det kun er 8 år siden, føles af en eller anden årsag meget længere.

    Men nu er vi her, og RDR2 er næsten i vores hænder. Er fandme en mærkelig fornemmelse, men hold kæft hvor er jeg spændt.

  18. #20 Jeg skal pre-loade i aften. Det bliver så underligt at ha’ det til at ligge på harddisken uden at have mulighed for at spille det!

    #21 Ja, de 8 år virker som en hel del mere. Men spillet holder stadigvæk her i 2018, selvom det naturligvis ikke kan gå for at være et helt nyt spil!

  19. Måske jeg konfiskerer papsønnens PS4 Der er et eller andet over det vilde vesten, men jeg er også vokset op med Clint Eastwood, det er så fjernt og alligevel ikke – de sidste der red med de store desperadoer døde af alderdom i 70erne, det får en til at tænke på hvor meget der er sket i den her verden på relativ kort tid.

  20. Hvad er udsigten til at spille det i alm. HD på en gammeldags PS4? Altså ikke-pro-udgaven?

    Bliver det en helt igennem fesen oplevelse? Synes det er svært at gennemskue udfra de previews der er landet, da de alle er lavet på PS4 Pro.

  21. Det er dejligt belejligt at den yngste søn købte en ps4 for hans fødselsdag penge for en måneds tid siden. Så kan jeg sgu få lov at være med når toget ruller d. 26. Ville egentlig have ventet til der var plads i budgettet til en Xbox One X, men med RDR2 ude lige om lidt, så kan man sgu ikke vente.

  22. Er pt. i udlandet på ferie, men har som flere herinde også købt en PS4 Pro pga. dette spil, og regner med at preloade så snart jeg er hjemme – fårk jeg glæder mig!