Hvad gør du efter sidste eksamen er overstået og arbejdsgiverne ikke kaster et job efter dig? Du kunne gøre som danske Rasmus Kønig Sørensen og bekæmpe depressionen ved at lave dit eget spil. Han står nemlig bag 8BitBoy, der netop er udkommet. Spillet er inspireret af klassikere som Giana Sisters, Wonderboy in Monsterland, Psycho Fox, Rick Dangerous, Megaman, Super Mario Bros og Sonic the Hedgehog, og følger i deres fodspor med en charmerende 8bit-grafik. Hvis du installerer Google Chrome kan du lege med demoen, eller du kan hente den fulde version for 48 makroner. Spillet byder på 12 til 16 timers spilletid for at gennemføre hovedhistorien, 56 baner, 250+ skjulte områder og forhåbentlig en dejlig nostalgisk følelse. Vi har lanceringstraileren til dig under nyheden, og vi har en anmeldelse i støberiet som skulle være oppe omkring fredag.

1 kommentar