Sidder med en gylden Xbox Live-konto, kan du fra i dag af kaste dig over den åbne beta til Electronic Arts’ og Danger Closes Medal of Honor: Warfighter. Betaen byder på en enkelt bane, Sarajevo Stadium, hvor du kan afprøve spiltypen Hotspot. Her gælder det om at angribe og forsvare konstant skiftende punkter på banen. Der duer altså ikke bare at sidde i et hjørne og campere løs. Du kan rode rundt med alle seks klasser og de tolv Tier 1 Operators i betaen. Betaen forventes at køre indtil spillet lanceres den 23. oktober, hvor det også udkommer på Playstation 3 og PC. Investerer du i Limited Edition for omkring $10 ekstra, er du sikret adgang til Battlefield 4-betaen. Præcis hvornår den starter, aner vi simpelthen ikke. Et godt bud ville være engang i løbet af efteråret 2013. Vi var for nylig på besøg hos Electronic Arts, hvor vi fik lov til at lege lidt med Medal of Honor: Warfighter. Du kan læse vores umiddelbare indtryk og interview med udviklerne i vores fine artikel, hvis du ikke allerede har tygget den igennem.


























Så ingen beta til pc. ?
#1 Nope, heller ikke PS3.
Nogen der har prøvet det
Har lige pakke xboxen ned da jeg skal flytte
#3 Det er meget CoD-agtigt. Det virker ikke som battlefield, men som BF-gone-CoD. Og på konsollerne ligner det mildest talt bæ – men det gør alle konsol spil jo for tiden :S
Jeg har besluttet mig for jeg ikke skal ha’ det. Det er simpelthen for meget baseret på hvem ser målet først – dig eller en fjenden? Det virker ikke som om der en nogen form for taktik eller overvejelse man bør gøre sig. Det virker på mig som et “klassisk” run-n-gun.
okay nederen.
tror nu jeg køber det.. om ikke andet for sp delen