For nogle dage siden skrev vi om Blizzards nyeste påfund: TV-reklamer for Diablo II. Nu bliver selvsamme reklamespot beskyldt for at være misvisende og uetisk.
I en klumme på Joystick101.org argumenteres der for, at den nyeste TV reklame for Diablo II ikke overholder god markedføringsskik. Hovedargumentet er, at det eneste reklamen viser, er klip fra de forskellige cinematics, og ikke et eneste klip fra hvordan spillet rent faktisk ser ud. Og hånden på hjertet, så må vi jo indrømme, at cinematics er væsentligt pænere end selve spillet, og naturligvis også må sælge bedre. Om Blizzard bevidst prøver at mislede deres kommende købere skal jeg lade være usagt, men jeg kunne godt forestille mig, at nogle ville føle sig snydt.

Læs mere: Diablo 2 TV Spots: The Old Bait and Switch

Download: Diablo II TV Spot