Electronic Arts (EA) og Visceral Games’ Dead Space 2 er ikke verdens sværeste spil. Langt fra, faktisk. Men det kunne det måske have været. I et længere interview hos EA løfter Combat og Control Designer hos Visceral Games, Brian Bartram, sløret for nogle af de processer, der foregår bag lukkede døre hos spiludviklerne. Her kommer han blandt andet ind på udviklingen af Dead Space 2. Inden udgivelsen havde de faktisk så svære nogle baner og puzzles, at nogle af deres spiltestere slet ikke kunne komme igennem dem. Og det går naturligvis ikke i 2011, hvor alle skal have mulighed for at kunne gøre spillet færdigt. Her på Daily Rush elsker vi en udfordring. Men hvordan har rusherne det med svære spil? Giver i op? Eller bliver i mere bidt af de svære spil? Du kan læse hele interviewet med Brian Bartram hos EA, eller læse et uddrag herunder:

So it is a common issue for games to start off with these huge ideas and then get scaled down?
Oh, definitely. You should have seen some of the levels and puzzles in Dead Space 2. Some players would love for us to have kept them harder, longer, and more complicated. But when two or three people in a ten person playtesting session just can’t get past it, we have to “nerf” it. But that’s just a playtesting example.

Games are frequently a type of benevolent struggle between Design and Production. Design wants a giant game with all kinds of cool stuff in it. Production wants a game that will actually ship. When they compromise, things have to be cut away, reduced, and scoped down. But this process should ideally distill a game to its core – the real foundation of a game. For game mechanics, these become the known “pillars” of the game – the three to five mechanics that will be used frequently and which are often mixed together to form the bulk of the game’s experience.

14 KOMMENTARER

  1. Hvis det er rigtigt, kan det jo undre en ret meget, at de ikke beholdt de sværeste elementer og lavede en hardcore-sværhedsgrad.

  2. Udfordring er fint! Ser stadig boss battle med Ares i det første God of War, som en af de mest nervepirrende i nyere tid. Men tilfredsstillelsen ved at nedlægge sådanne udfordringer er hele besværet værd!

    Har aldrig rørt Dead Space, så skal ikke kunne udtale mig om sværhedsgraden der…

  3. Jeg elsker en udfordring – hvis den er lavet korrekt.

    Sværhedsgraden i Dead Space 2 var rigtig god og udfordrende – og når man så kan save så mange steder, så betyder det ikke så meget at der er enkelte områder, hvor det tog mig 2 timer bare at komme et lille save-game videre.

    Men spil som fx. Demon Souls – der giver jeg op. Det er simpelt hen for fustrerende at skulle spille det samme område om og om og om igen – når der er så langt imellem save games. Det er ikke en god måde at lave sværhed på – at man kan blive sat 30 minutter tilbage fordi man lige dør på den sidste mob inden et save game.

    Så et spil kan stort set være umuligt at gennemføre hvis bare den tid man skal gennemgå igen er tilsvarende mindre. Ikke at der absolut skal være et savegame spot lige før ethvert hjørne – men før boss fights er et must – og også gerne før at for svære passager.

  4. #3: Enig… frustrationen må ikke blive for stor.

    Ninja Gaiden BLACK – Selv på Ninja Dog-sværhedsgraden, så havde jeg nogle gange problemer. Jeg har stor respekt for de, som spillede på normal sværhedsgrad. Dog endte jeg med at gå i stå pga. en uløselig gåde.

    Mafia – Jeg kunne simpelthen ikke klare en mission, hvor du skulle skyde rigtig mange fjender på en havn. Prøvede over 50 gange, men det blev især slemt af, at man skulle starte tilbage i ens base, kapre et køretøj og køre i over ti minutter til destinationen for det lille massemord. Jeg solgte spillet kort tid efter.

    Generelt hader jeg de sandkassespil, som ikke vil lade en genstarte en mission tæt på selve missions startsted.

  5. Det kommer meget an på humøret – og hvor godt det bliver formidlet. Somme tider bliver jeg frustreret efter 10 minutter hvis der er en eller anden puzzle jeg ikke kan finde ud af, og andre gange kan jeg sidde flere timer for at løse den.

    Er pt. igang med Dark Souls – har vel 50 timer /played eller noget i den stil – og har endnu ikke ragequittet, for nok er spillet svært(selvom jeg synes sværhedsgraden er blevet hypet alt, alt for meget, men det er en anden snak), men det er på en måde hvor man som spiller er ok med det. Og så er tilfredsstillensen også derefter :)Det svære ved Dark Souls er at finde ud af hvordan ting fungerer uden at bruge nettet…se det ville være en udfordring. Men det er også en anden snak.

    Men jeg kan godt mærke at der går kortere tid før jeg lige slår noget op på nettet, end der gjorde før. Men det er jo også fordi det er meget mere tilgængeligt nu vha. smartphones, men der er ingen tvivl om at følelsen er 100 gange bedre når man kommer videre uden hjælp.

    Og nogen gange er det bare rart at blæse igennem en no brainer som Gears of War eller lignende. Men jeg er også typen der holder mig til Path of the Acolyte i Ninja Gaiden 2

  6. udfordring er godt hvor det er skillbaseret med en god opadgående learning curve men rent trial and error spil kan blive for meget.

    Der er ingen tvivl om at sværhedsgrads balancen i nyere spil hælder alt for meget mod easy mode.

  7. Jeg kan godt lide valgmulighedden. Da jeg er super ringe til crepy scary shit som Dead Space var det fedt at jeg kunne vælge en easy sværhedsgrad. Så jeg kan godt lide valgmulighedder.

  8. Al den snak om sværhedsgrader får mig til at hungre efter Dark Souls… jeg ved hvad jeg skal lave i aften

    Jeg har været typen der ragequitter for hårdt. Men det er ikk så slemt mere. Især ikk med Dark Souls. Nok er det svært, men det er sjældent uretfærdigt. Man skal bare blive bedre

  9. Jeg HADER når spil er uretfærdig svære, f.eks. bosser der skal have en million slag og tager lang tid at nakke og er svære at undgå, og så kan nakke dig på 2 slag (Dead or Alive sidste boss, kampspil sidste bosser generelt) eller svære pga. dårlige spil mechanics som lorte controls eller lign.

    Ellers har jeg ikke noget i mod svære spil, bring ’em on! Og Demon’s Souls var mega hyped ang. sværhedsgrad, synes selv det var en tilfredsstillende sværhedsgrad, og tog man det stille og roligt var det forholdsvist nemt.

  10. #10 Ja jeg synes altså heller ikke Dark Souls er så modbydeligt som det er blevet gjort til. Hvis du vil noget i Dark Souls er tålmodighed imo din bedste ven

    Men godt, det er det.