Vi har før fortalt, at Capcom Vancouver ikke sparer på ressourcerne i det kommende Dead Rising 3. Spillets omfang og størrelse er væsentlig større end sine forgængere og større end dem begge til sammen. Dead Rising 3 er (indtil videre) en eksklusiv titel til Xbox One og det har givet udviklerne en række nye muligheder. Financial Post bragte i søndags en ganske glimrende artikel, som gik bagom spillets tilblivelse. Her kunne Capcom Vancouver bidrage med et lille oversigtskort, som visuelt demonstrerer præcis hvor meget Dead Rising 3 er vokset i forhold til sine to forgængere. Dead Rising 3 er ude i november til Xbox One, når den ankommer i de første 13 lande.