Det pludselige kollaps af streaming-tjenesten OnLive overraskede mange. Ikke mindst medarbejderne, der blev fyret alle som en. Joystiq har nu haft en snak med OnLive CEO Steve Perlman, og han fortæller, at de vigtigste folk vil blive tilbudt job igen, når tiden er til det. I forhold til fyringerne, så siger Perlman, at næsten halvdelen af medarbejderne blev tilbudt et nyt job, og de folk, som ikke blev hyret, fik en mulighed for at konsultere med det nye firma. OnLive lod tilsyneladende ikke bare deres medarbejdere sejle i deres egen sø. Det ville da også være underligt, da OnLive faktisk havde et ry som værende en god arbejdsplads for alle ansatte. Steve Perlman er absolut heller ikke bleg for at indrømme, at det var hans beslutninger og i sidste ende hans ansvar, der resulterede i fyringerne.

“I’m the one that brought you here. I’m the one that ultimately made decisions. And I’m the one that ultimately takes responsibility. So I am sorry, and it didn’t end up exactly as we’d hoped.” – Steve Perlman via Joystiq