Thanksgiving-ugen er traditionelt en uge hvor spilbranchen tjener gode penge og dette år er ingen undtagelse. De tre store konsolproducenter har nu hver leveret deres pressemeddelelser, hvor de (sagt på mindre pænt dansk) tisser ganske godt om kap. Nintendo var ikke helt uventet hurtigt på banen i går og kunne fortælle, at de har solgt ikke mindre end 1.5 mio. konsoller i sidste uge. Af disse var 500.000 Wii-konsoler. DS og DSi tog sig for resten. Der blev solgt over 800.000 Wii’ere i samme uge sidste år. Nintendos Cammie Dunaway nævner dog at de har registreret en salgsfremgang på 85% efter prisen på Wii’en blev sat ned. Sony er heller ikke bange for at sætte tal på deres præstationer i sidste uge og kan fortælle, at der blev langet 440.000 PS3’ere over disken på det Nordamerikanske marked. Microsoft vil dog tilsyneladende ikke være med i denne lille “min er større end din leg”, da de ikke helt vil sætte tal på “størrelsen”. Microsofts Aaron Greenberg har kun bidraget med et lidt vagt Twitter-indlæg, hvor han nævner en fordobling af konsolsalget i sidste uge.


























det er sgu da vanvittige salgstal! Men fedt at der er gang i salget
Efter sigende skulle PS3’eren sælge ret godt for tiden i USA…
Hvor Xbox360’eren sælger bedre i UK… faktisk lidt omvendt af hvad vi så for noget tid siden
Gad vide om MS har solgt for lidt, siden de denne gang er for gode til at holde sig tilbage?
Vi finder vel ud af om en uge eller to når de officielle salgstal kommer…
#3 Kan da godt være de er flove over at ps3 vandt denne uge.. hvem ved?
“Microsoft må se sig henvist til tredjepladsen blandt de stationære konsoller med et salg på 325.000 styk. Det er en tilbagegang på 35 procent sammenlignet med sidste års rekordsalg”
Kilde: http://www.ekstrabladet.dk
EB’s kilde er vgchartz, ikke jordens mest trovaerdige side…
Nååå Microsoft plejer da nu nok og melde ud om hvad de har solgt, om det så end ser godt eller skidt ud.
Ellers noget af en ekstrablads overskrift…kan vi forvente samme stil på DR fremover?