Spiller du Quake 3 1on1 er der rigeligt at se til i dette forår. Den tidligere nævnte Tour Through Europe, det kommende QLan #2 i påsken, og nu er endnu en turnering dukket op – simpelt navngivet “Dueller Tourney”.

Kun for de inviterede

Der er tale om en “invite only” online turnering, hvor spillere som diablo, if-22, TOXIC (slog senest Cooller i Cyberfight Invite finalen), stermy, blokey, dreg, fazz og ikke mindst danske bresica alle har meldt sig under fanerne.

Turneringen bliver ifølge det tilhørende website, dækket af iTg’s djWHEAT, som plejer at kunne give selv den bedste turnering et lille ryk i den rigtige retning.

I regelsættet er der ingen overraskelser, det er de sædvanlige som vi elsker og kender. En lille fravigelse fra standarden er der dog at finde i Hub3Tourney1, som har listet sig ind i listen af baner, spillerne kan vælge imellem.

Et lille kig på grupperne

Grupperne er allerede fordelt, og en træder straks frem. Gruppe E ser bestemt ud til at være den klart stærkeste, med diablo, if-22, TOXIC og dreg. En interessant kamp i den gruppe kunne f.eks. være den mellem if-22 og TOXIC, if-22 som vel er indbegrebet af defensiv Quake 3, og TOXIC som den klassiske aggressive svensker med ping 5.

En anden spændende gruppe er for mig at se Gruppe B, hvor vi har franske (tak mkjensen) thefou, som ryger op imod oldschool blokey og redemz, og en gut som jeg desværre ikke kender meget til.

Den danske repræsentant, bresica, er havnet i en gruppe som han vel burde kunne klare sig videre fra. Svenske ANAKIN er umiddelbart den eneste jeg lige kan genkende, og husker ham ikke som den galeste Quaker i verden.

Lidt ekstra du ikke finder andre steder

Da jeg syntes det var lidt tyndt med information på turneringens website, tog jeg fat i Detain, en af folkene bag, og fik flere kolde fakta på bordet:

  • Turneringen starter med 99 procent sikkerhed om to uger.
  • De tomme pladser i grupperne vil blive fyldt op af flere inviterede spillere, så ingen grund til at kontakte folkene bag turneringen og spørge om plads.
  • Ind til videre har jibo, evil og morfez, alle fra c58, også sagt ja til at deltage i turneringen. Listen af andre spillere som Detain har i søgelygten, inkluderer bl.a. fameboy Prozac og den mindste Quaker i verden, Cooller.

    Giv mig links

    Mere information kan findes på Dueller Tourney‘s website, er man mere til irc, er det #duellers man skal besøge.

  • 5 KOMMENTARER