DayZ må efterhånden have rekorden for at være i betaform længest af alle spil. Bohemia opluyser nu at DayZ langt om længe smider beta-prædikatet og hopper først på Xbox i det nye år.

I Januar måned vil det være fire år siden at DayZ standalone rundede 1 mio. solgte spil. Det helt tilbage i december måned 2012, at DayZ (som Arma mod) ramte alpha-stadiet. Dean “Rocket” Hall har dog meget svært ved at gøre arbejdet færdigt og det endte efter to års frustrationer (for alle) med at Hall gav DayZ videre til Bohemia Interactive i Standalone-udgaven.

I en moppedreng af en status rapport, fortæller Bohemia nu, at det er planen at DayZ endelig springer helt ud i det nye år. Bohemia fortæller også at det i første omgang er Xbox One-udgaven som de fokuserer på, men lover også at PS4-gamerne ikke bliver snydt.

Jeg ved ikke med jer, men jeg har forlængst sluppet DayZ. Det var sjovt i en tid, hvor alle spil skulle byde på zombies, men siden er det sket meget nyt på gaming-fronten. Det er ikke mange som giver DayZ den store opmærksonhed i dag, hvor spil som PUBG dominerer.