Om ca. halvanden måned udkommer det PlayStation 4 eksklusive Days Gone. Den dato bliver der næppe ændret på nu, da udvikleren Bend Studio har meldt ud via Twitter, at spillet er gået guld.

Days Gone er ellers tidligere blevet ramt af to officielle forsinkelser (1 og 2), men meldes altså nu klar, til at følge sin udgivelse den 26. april helt til dørs.

Positive første indtryk

Jeg har selv været skeptisk omkring Days Gone. Det har lignet en afsindigt generisk open world action-titel, hvor der nærmest har været en tjekliste for genren, som er blevet krydset af i løbet af udviklingen.

Mange andre medier har haft mulighed for at prøve spillet, og deres yderst positive indtryk blev gjort tilgængelige i sidste uge. Kotaku mener, som jeg vurderede, at spillet netop er et AAA-spil uden de store overraskelser, men at det til gengæld er så godt skruet sammen, at det sagtens kan overraske dem der har været tilbageholdende.

“If you think of a checklist of like, ‘What should I expect in a AAA video game,’ it’s got every single thing: It’s got the open world, the side quests, the crafting, the skill wheel you can open up and then you can pick different things—create healing bandages, use those—it’s got the zombies you can sneak up on, the town outposts where you can do side quests and go shopping and trade in stuff you found in the wild. It’s got the list of side quests you have to do, and go around the world filling checklists and destroying things.”

Polygon var heller ikke begejstrede for de allerførste visninger af Days Gone, med med overskriften I’ve changed my mind about Days Gone er der kommet nye boller på suppen, og de glæder sig nu virkelig meget til den endelige udgivelse.

“As I play through, I find myself engrossed and impressed. I’ve pretty much forgotten that I came to this media event expecting to be disappointed. Days Gone is one to watch.”

Venturebeat er ligeledes i den håbefulde lejr, og har i deres preview-artikel givet nogle bud på hvilke gameplay-elementer spillere vil kunne lide og hvad de potentielt ikke vil bryde sig om.

“I’m more than willing to give Days Gone a chance to be great. I expect it to be so, based on what I’ve seen.”

Med så lovende ytringer omkring Days Gone, er jeg selv begyndt at se frem til den 26. april, når spillet udkommer eksklusivt til PlayStation 4. Hvilke forventninger har du til spillet?

6 KOMMENTARER

  1. Har det som #1. Det er jo i virkeligheden TLOU2, vi venter på. Men jeg er forsigtigt optimistisk omkring Days Gone. Har endda forudbestilt det.

  2. Skal helt klart ha det d. 26 april selvom det nok ikke helt bliver på højde med Spiderman og God of war.

    Mon ikke Elgiganten og bilka har det til 399,- ???