Sagen om det danskproducerede Duke Nukem: Mass Destruction tog en noget uventet drejning i går, da Ritzau via Børsen kunne fortælle, at danske Interceptor Entertainment nu har købt 3D Realms / Apogee Software. Nyheden kommer som en ganske stor overraskelse og især set i lyset af sidste uges søgsmål af Gearbox Software og efterfølgende erkendelser af 3D Realms Scott Miller og George Broussard. Ydermere kan Børsen afsløre, at Mike Nielsen, som er bedst kendt som medejer af Coolshop.dk, allerede er tiltrådt som ny chef for Apogee og 3D Realms. Nielsen nævner de to firmaers bagkatalog og inkluderer også Duke Nukem heri – selvom det nu altså er Gearbox Software som har netop de rettigheder. Interceptor-chef Frederik Schreiber har via Twitter bekræftet købet af Apogee / 3D Realms.
Om grundlaget for købet af den amerikanske spilproducent tilkendegiver Mike Nielsen, at amerikanerne har været relativt inaktive på markedet de sidste 10-14 år.
“Men deres bagkatalog er ret stort med Duke Nukem, Commander Keen, Shadow Warrior og en række andre store spilserier,” siger han.
“Brandet i sig selv er rigtig værdifuldt, og det vil vi gerne sikre overlever og kommer tilbage på det niveau, som det er kendt for.”


























Nyt Blood spil tak! Og ikke i Blood 2 stilen. Blood 2 stank… Blood 1 er fantastisk!
Var blood 2 ikke fra monolith software – synes jeg husker noget med det?