IO Interactive er ikke den eneste danske spilproducent som forsøger sig. MediaMobsters arbejder for øjeblikket på deres actionspil, Gangland og man er tilsyneladende faldet bagud efter den oprindelige tidsplan. Deres udgiver – Whiptail Interactive – meddeler nu, at spillet først vil være klar den 3. marts (14. februar var den oprindelige udgivelsesdato). Som et plaster på såret, kan man drage forbi Gamespot, som i dag tilbyder et interessant hands-on preview, samt en vurdering af danskernes arbejde med spillet.

























