Ved Independent Games Festival har et spændende, dansk DADIU-projekt er finalist til Student Showcase-prisen. Back to Bed hedder spillet og viser, hvad der sker, når M.C. Esther redesigner Little Big Adventure. I spillet skal du guide en søvngænger tilbage til hans seng. Du kan ikke styre selve søvngængeren, men skal rende omkring som en hund med menneskeansigt og fjerne forhindringer på vejen hen til sengen. Drømme er som bekendt slaraffenland for obskure ideer, så spillets baner har dermed alle muligheder for at lade fantasien råde. Back to Bed blev udviklet et hold, der kalder sig 1UP, og det fik præmien som et ud af i alt otte præmierede spil. DADIU er den mest prominente, danske spiluddannelse, og vi får her et indtryk af, hvilke talenter der udklækkes derfra. Du kan selv prøve spillet og dets 12 baner på dets hjemmeside, og du kan desuden se en trailer fra spillet under nyheden.

























