Insane er af arrangørerne bag det kommende Europe Mesterskab i Quake 3 blevet udvalgt til at samle et hold. Han har ikke spildt tiden – 4 ud af 6 spillere er allerede valgt.
Vi har det i fodbold, håndbold, ishockey og den slags sportsgrene. Men nu har det også ramt Quake, selvom det endnu ikke er anerkendt som en sportsgren endnu. Så vidt jeg husker havde vi også et landshold i Quake 1, som vidst klarede sig nogenlunde. Det er lang tid siden (det var dengang jeg var ny på scenen), så jeg kan ikke huske så meget om dette. I Quake 2 blev der også lavet forsøg på at lave sådan et landshold, men det gik ikke videre godt. Nu er ideen tilbage, og denne gang er det selvfølgelig i Quake 3.
Heldigvis er det ikke bare at lave et landshold, og så spille mod de andre nationer, når man har lyst. Barrysworld, der har en masse servere ved samme navn, har været så flinke at lave en turnering: Et europæisk mesterskab. Så nu er der rent faktisk en grund til at lave et sådan et landshold. Gutterne fra Barrysworld, har udnævnt den spiller, fra hver nation, som har fået mest omtale, til at udtage et landshold. I Danmarks tilfælde er det blevet tv-stjernen Insane, som har fået æren. Insane har allerede udtaget fire af de seks spillere, som han mener det danske landshold skal bestå af. I tråden omkring Quake 3 landsholdet forklarer sin beslutning:
På baggrund af mit langvarige kendskab (læs: ikke pga. venskab) til spillerne Arcane, FunkyB og Bobob har jeg valgt at lade nævnte spillere optage holdets første 3 pladser. Jeg vil (naturligvis) selv deltage aktivt som holdets 4. spiller.
Resten af Insanes indlæg indeholder informationer omkring hvordan han ønsker at udtage de sidste to spillere, så hvis du er interesseret i at komme med, gør du nok klogt i at læse det.
Danmarks pulje
Der er opstillet 5 puljer allerede. Vores pulje ser således ud:
- Danmark.
- Finland.
- Norge.
- Sverige.
En særdeles hård gruppe er jeg sikker på, men lad os nu se, om ikke det skal være muligt for vores “helte” at klare sig OK med dem alle. Kunne trods alt være sødt, hvis vi gik videre. Vi har jo set overraskelser fra det danske fodboldlandshold – bare se tilbage på sidste Verdens Mesterskab. Så burde vi ikke kunne gøre det samme i Quake 3? Jeg har i hvert fald én ting at sige til de gutter: YOU CAN DO IT!


























Arcane står ikke opført i profiler ????
FunkyB,Bobob har ikke billeder på ????
Bare 1 lille detalje for os der ikke kender dem når nu de trods alt er på vores landshold.
ps. Hvad med en landsholds dragt??? lol
nu sku vi i pulje med sverige, norge og finland? Jeg ved godt argumentet er ping, men det kan da fixes med en 100 mbit linie! Med den pulje er det jo faktisk ret ligemeget hvem der kommer på holdet! =p
Hvad med at finde en sponsor til landshold-dragt? tror vores danske Hummel er villige
Hvad med at lave en lille konkurrence om hvem der kan lave den bedste landsholds dragt???
Hvis nogen har lyst / tid til at forsøge at arrangere en sponsoraftale – evt. fikse en netcafé, hvor holdet kan træne gratis i samme rum – vil det naturligvis være velkomment
Kontakt mig på insane@quake3.dk med forslag.
Jeg kan da huske, at det gamle QuakeWorld landshold havde deres eget skin. Vi kunne da nemt lave en model til vores Q3-hold ?