Rockstar har nu åbnet for informationshovedvejen hvad angår Grand Theft Auto V. Sidste uge bød på en gigantisk 18 siders feature i Game Informer, og nu har Rockstars Dan Houser leveret et stort interview til The Guardian. Her fortæller han blandt andet, at valget om at have tre hovedpersoner bygger på Rockstars erfaringer med udvidelserne til Grand Theft Auto IV, der jo havde tre hovedpersoner, hvis du tæller udvidelserne med. Det vil Rockstar så gerne gøre i ét enkelt samlet spil. Der er blevet slået meget på tromme om den store størrelse på spilområdet. Grunden til størrelsen er blandt andet de mange fly, GTA V kommer til at byde på. Og så vil Rockstar gerne have, at der er mulighed for lidt mere ekstreme missioner. Det lyder jo godt for alle os, der følte at GTA IV til tider var en kende for begrænset. Du kan læse meget mere hos The Guardian, og vil du vide, hvad de 18 sider i Game Informer bød på, kan du se en heftig opsummering hos CVG. Vi har tilføjet de nyeste billeder til vores Grand Theft Auto galleri. Og så skal vi ikke glemme, at den helt nye trailer kommer i morgen.

 GTA V
 GTA V

12 KOMMENTARER

  1. Fuck jeg glæder mig! Men jeg gider ikke til at spille det på min Xbox.. Krydser fingre for at der bliver lavet en ORDENTLIG pc-port.

  2. #2
    Hvis den overhovedet kommer til PC. Man ved aldrig med Rockstar konsol fanboys.

    At de stadig begrænser sig så hårdnakket til det stenalder hardware er mig sgu en gåde. Tænk hvad de kunne udrette hvis de udviklede på PC istedet.

  3. Det er sgu en smule trættende, at alle nyheder om GTA V bliver til en debat om PC vs. Konsol og Rockstars preference.

    Har I overvejet at kommentere GTA V’s indhold?

    Og eftersom man skal handle, som man prædiker, så vil jeg notere mig, at det ser ret så vanvittigt pænt ud.
    Og igen, jeg glæder mig til en omgang dykning på Xbox’en!:)

  4. #5

    //Har I overvejet at kommentere GTA V’s indhold?//

    NEJ!

    Ikke før vi får at vide om det kommer til pc, ellers kan indholdet jo være lige meget, da man jo ikke kommer til at spille det så.

  5. Personligt holder jeg sgu mest af at hygge med et spil på konsol, PC for mig er lidt mere hardcore gaming.

    Anyways, ser sgu fedt ud, især de sidste nye screens. Kan så småt begynde at se frem til spillet, som vi har ventet alt for længe på!