Den hellige dag er langt om længe kommet. Daikatana er færdigt og Eidos fortæller, at spillet vil være i butikkerne den 22. maj.
Det kan godt være, at John Romero er en gameplay-gud fra en anden verden, men samtidigt må manden være jordens dårligste planlægger. Daikatana, der er Romeros første spil siden han lavede Quake 1 med Carmack og Co. fra id, har været undervejs i over 3.5 år (og skulle have været siden julen ’98), men nu er ION Storm (og Eidos’) pinsler endelig overstået.


Spillet er færdigt (hvilket det dog har været et stykke tid) og Eidos har fastsat datoen den 22. maj til at være dagen, hvor produktet skal på hylderne (i hvert fald i USA). Lad os håbe for Romero, ION Storm og Eidos, at spillet bliver en kassesucces af rang, for ellers har førstnævnte i hvert fald en del at skulle forklare pengemændene, der har postet millioner efter millioner i projektet.