CD Projekt Red annoncerede i dag, at deres længe ventede sci-fi RPG Cyberpunk 2077 er gået guld. I 2020 hvor spildistribution først og fremmest er digital, er begrebet en smule forældet, men det dækker stadig over, at den version af spillet, der bliver tilgængelig på releasedagen, nu er klar.

Det betyder samtidig, at man formodentlig ikke længere skal være bekymret for yderligere forsinkelser og det er nok en lettelse for mange gamere. Som Chrism skrev om i sidste uge, betyder det til gengæld ikke, at folkene hos CD Projekt Red nu kan tage på en lang og velfortjent ferie. De arbejder videre på den efterhånden obligatoriske day one patch.

Cyberpunk 2077 udkommer den 19. november til PC, PlayStation 4 og Xbox One. Spillet udkommer til Stadia senere på året.

5 KOMMENTARER

  1. nok en dumt spørgsmål, men hvis spillet er færdigt hvorfor frigives det så først 19. november?

    Jeg er med på at man i gamle dage skulle lave CD/CD-romer, og have dem fragtet ud til butikkerne, men det skal vi jo ikke mere.

    omvendt er der jo så to tilgængelige versioner på release dagen – release og day 1 patch versionen. synes lidt det udvander gået guld begrebet