Cyberpunk 2077 bliver ikke fremvist ved E3

5

Der er stadig liv i The Witcher 3: Wild Hunt fra polske CD Projekt Red, med udgivelsen af den nye expansion Blood and Wine. Dette kan vel til nøds også fungere som et plaster på såret, til dem der havde håbet på at se mere til Cyberpunk 2077 ved næste måneds E3-messe.

Eurogamer har været i dialog med co-founder Marcin Iwinski, og han har utvetydigt meldt ud, at Cyberpunk 2077 under ingen omstændigheder vil være tilstede ved messen. Dertil skal vi heller ikke regne med at se mere til spillet foreløbig, da der angiveligt stadig er meget arbejde at lave, før det er værd at vise frem for masserne.

Det udelukker dog ikke at CD Projekt Red har andre godter med i Los Angeles, men hvad der reelt set er på tale, må vi altså vente tålmodigt med at finde ud af. Tør man gætte på endnu en udvidelse til The Witcher 3?

“It might happen that we will be at E3 and we will show something at E3, but I just want to make it clear it’s not Cyberpunk,” he told me at Polish conference Digital Dragons recently. “We still have a lot of work to do with Cyberpunk.”

5 KOMMENTARER

  1. De er nogle onde onde folk inde hos CD Projekt Red sådan at smide en trailer på gaden et utal af år inden spillet ser dagens lys. Jeg skal have mit Cyberpunk narko!

  2. De gør som det passer dem, eller så har de fundet ud af at der godt kan malkes lidt mere på The witcher 3/franchise, hvilket ikke ville gøre mig noget