Kingdoms of Amalur-udvikleren 38 Studios fyrede for nyligt alle deres medarbejdere, da de ikke længere kunne udbetale deres løn. 38 Studios eksisterer dog stadigvæk, men udvikleren er presset helt i bund. Stifteren Curt Shilling står til at tabe over $50 millioner ifølge Providence Journal, hvis firmaet går neden om og hjem. Den tidligere professionelle baseballspiller postede selv en stor del af sin formue i firmaet, da han stiftede firmaet i 2006. Curt Shilling beskylder nu Rhode Islands guvernør for at bakke ud af en økonomisk aftale, som 38 Studios stiftede med en tidligere guvernør. Og det kan meget vel betyde, at 38 Studios må smække dørerne helt i. Ifølge Curt Shilling udtalte guvernøren sig kritisk omkring 38 Studios økonomiske helbred, hvorefter en udgiver trak sig fra en $35 millioners aftale om en fortsættelse til Kingdoms of Amalur: Reckoning. Curt Shilling er dog ikke den eneste, som står til at miste penge på 38 Studios. State lånte nemlig $75 millioner til spilfirmaet, og de penge kan skatteyderne komme til at hænge på, hvis studiet ikke klarer sig igennem krisen.

























