Vi har ikke engang fået fingre i Crysis 3 endnu. Faktisk sker det første i starten af næste år. Men Crytek har alligevel udtalt sig om det fjerde spil i serien, som dog ikke kommer til at hedde Crysis 4. Crytek chefen Cevat Yerli har haft en lille snak med Eurogamer om Cryteks fremtid og især Crysis 4 (som altså ikke hedder Crysis 4). Ifølge Cevat Yerli bliver Crysis-trilogien afsluttet i Crysis 3. Det fjerde spil vil derfor have mulighed for at blive noget helt andet, og det giver Crytek langt mere frihed. Derfor har Crytek valgt at lave store og radikale ændringer til formularen mens de stadigvæk er tro imod Crysis DNA’et. Yerli afslører også, at spillet slet ikke er i pre-produktion endnu. Det ville ellers være normalt, men da Crytek har planer om at ændre så meget på opskriften, så venter de indtil Crysis 3 er godt ude ad døren. Crytek har trådt ind på free to play-markedet med shooteren Warface. Så måske bliver det næste Crysis-spil ganske gratis at spille.

1 kommentar