Codemasters’ F1 2010 kom på gaden i Danmark i fredags, og har, til trods for en række ganske tydelige fejl, taget de fleste anmeldere med storm. Codemasters har allerede sagt, at de så småt er begyndt arbejdet på 2011-udgaven af spillet, men vil gerne lave en årlig udgivelse fremover. Overfor play.tm fortæller chefdesigner Steven Hood, at de gerne så en årlig udgivelse a la EA’s FIFA-spil. Codemastars’ har dog kun en licens til og med 2011, men håber at forny og udvide aftalen inden længe. Vi vil være klar med vores dom over F1 2010 senere i denne uge.

1 kommentar